English version: Music from the court chapel of Frederik IV




Prinsesse Charlotte Amalies nodesamling
Libro 1-5

Download noderne til musikken på Cd-en "Johann Christian Schickhardt: 12 Sonatas for Guitar"

Download Arrangementer for 1 og 2 barokguitarer af Frederik IV's guitarmester Johan Friedrich Fibiger

Det kgl. Bibliotek er der i håndskriftafdelingen tre katalognumre (GKS 377 folio, NKS 110 folio & GKS 1879), der tilsammen udgør en samling, som bl.a. indeholder ca. 950 sider med musik for den 5-dobbeltstrengede barokguitar skrevet i fransk tabulatur. Tabulatur er det notationssystem, man har brugt til alle knipseinstrumenter helt op til slutningen af 1700-tallet.


Frederik IV

Samlingen har tilhørt prinsesse Charlotte Amalie (6.10.1706-28.10.1782) datter af Frederik IV (konge 1699-1730) og Louise af Mecklenburg. Foruden broderen den senere Chr. VI (konge 1730-46) var Charlotte Amalie den eneste af en søskendeflok på 5, der nåede voksen alder. Forældrenes ægteskab var ulykkeligt, og børnene knyttede sig meget tæt til moderen, som engagerede sig stærkt i pietismens aktive kristendom. Charlotte Amalie blev derfor stærkt præget af den pietistiske ånd.
Under pesten i 1711 opholdt kongefamilien sig på Koldinghus, hvor Fr. IV mødte den 18-årige Anne Sophie Reventlow ved et hofbal,. Han forelskede sig voldsomt i hende og lod sig kort tid efter vie til hende til venstre hånd.Efter dronning Louises død (1721) giftede Fr. IV sig med Anne Sophie allerede dagen efter dronningens begravelse, således at næste dags avis både kunne skrive om dronningens sørgelig begravelse og den glædelige begivenhed om kongebryllup.Charlotte Amalie bevarede som en af de få i kongefamilien et godt forhold til faderen og dennes nye kone. I en dagbog fra 1721-23 skriver dronning Anna Sophie om rejser, hvor prinsesse Charlotte Amalie var med, som bl.a. gik til Hamburg, hvor de overværede opera, og til Anna Sophies familiegods Clausholm.
Fr. IV havde ikke fået meget lærdom som barn og var ked af sin manglende uddannelse. Han sørgede derfor for, at hans børn fik gode lærere (exercitiemestre). Prinsesse Charlotte Amalie havde 4 exercitiemestre. En af dem var guitarmester Johan Friedrich Fibiger (o.1680-1738), som i 1724 blev ansat til at undervise Charlotte Amalia i guitarspil for en ekstra årlig gage på 50 Rgd.. Fibigers afløser både som musiker og lærer blev Nathanael Diesel (o.1692-1745), som blev ansat i 1736. En tredie men åndelig exercitiemester var kirkemanden Johann Hermann Schrader (1684-1737), som underviste Charlotte Amalie fra 1713- 1722. Schrader udgav i 1731 “Vollständiges Gesangbuch/in einer Sammlung...” kendt under betegnelsen “Tøndersalmebogen”, som er en af de mest betydningsfulde i slesvig-holstensk kirkehistorie. Den har delvis været forbillede for H.A. Brorsons “Troens rare Klenodier” (1739), der også brugte dens tekster som grundlag for de allerfleste af sine oversættelser. Tøndersalmebogen havde ingen melodibog, men i GKS 337b er der et hæfte med 220 håndskrevne melodier med becifret generalbas, koralhåndskriftet, der passer til salmebogen . Melodierne er muligvis nedskrevet af Schrader til prinsesse Charlotte Amalies personlige andagtsøvelser.
Enevoldsmagten stod på sit højeste i Danmark, og der blev brugt mange penge til ydre pragt. Ved hoffet, hvor man udelukkende talte tysk, lidt fransk og aldrig dansk, var der meget stille og glædesløst på grund af den pietistiske livsholdning.


Prinsesse Charlotte Amalie

Chr. VI prøvede i sine første regeringsår at få et ægteskab istand mellem sin søster og prinsen af Wales, men det lykkedes ikke og Prinsesse Charlotte Amalie forblev ugift og levede hele sit liv i tæt forbindelse med kongehoffet uden at have øvet nogen politisk indflydelse. I 1683 tilfaldt “Gyldenlund” kronen, og Chr.VI skænkede senere gården til sin søster Prinsesse Charlotte Amalie, som lod den ombygge i 1731 af materialer fra Københavns Slot og gav den sit nuværende navn “Charlottenlund”. Her tilbragte hun sommermånederne, mens hun i vinterhalvåret levede sammen med kongefamilien, først på Københavns Slot og fra 1740 på Christiansborg, hvor hun indtil 1771 havde fælles hofhold med kongefamilien.
I 1773 oprettede hun ved testamente “Prinsesse Charlotte Amalies Stiftelse” med en kapital på 100.000 Rdl., hvis renter anvendtes til opdragelseshjælp for fattige pigebørn af alle stænder. Den 28/10-1782 døde hun på Christiansborg Slot og blev begravet i Roskilde Domkirke. Af kronjuvelerne på Rosenborg udgør hendes juveler en væsentlig del.
Prinsesse Charlotte Amalie efterlod sig efter sin død et meget stort bo. Det der ikke gik i arv til kongehuset eller andre blev bortauktioneret bort. Ved en sådan auktion d. 14/7-1783 blev der bortauktioneret blandt meget andet nr. 86) “En Nodestol” købt af Comand Gerner og nr. 87) “En stor og en liden Cithar i et Sort Fouteral” købt af Ch. Schilden for 10,3,0 Rgd. (sandsynligvis den Kammerherre Schilden der i 1779 boede Kultorvet 79).
På Rosenborg er der en guitar (nr. 4021), belagt med skildpadde og elfenben, med prinsesse Sophie Hedevigs (1677-1735) navnetræk og franske indskrifter, antagelig udført af Joachim Tilke i Hamburg 1703. Det er sansynligvis et prydinstrument, som mere var til fremvisning og ikke til at spille på. Den arvede Chr. VI efter prinsesse Sophie Hedevigs død. Ved samme lejlighed arvede Charlotte Amalie “Et Foderal und en gammel Chitar” til en værdi af 1 Rgd. Prinsesse Sophie Hedevig var Charlotte Amalies faster.


Prinsesse Sophie Hedevigs Tilke-guitar på Rosenborg

På Teaterhistorisk Museum ligger en guitar som har tilhørt Chr. VII’s dronning Caroline Mathilde (1751-1775). Inde i guitaren sidder en label som jeg ikke kunne se det hele af, men der stod: Joachim Tilke in Hamburg An. ?. Den er ombygget til 6 strenget guitar med ny stol med baroner og de fire yderste stemmeskruer savet af. Det kan være en af de guitarer der blev spillet på ved Fr. IV’s hof.

Johan Friederich Fibiger (o.1680-1738) Blev ansat i 1698 som guitarmester foreløbig for 3 år. J.F. Fibiger erstattede i 1703 Fr. Hartmann som en af “De 6 danske Violons”. Den 17. nov. 1705 blev der “bevilget og tilladt at Johann Friedrich Fibiger og Anne Maria Born, maa uden foregaaende Trolovelse og Lysning af Prædikestolen hiemme i Husset sammenvies”.. Det var på mode og et statussymbol hos de fine folk, som Fibiger jo altså tilhørte, at blive gift på denne måde i hjemmet. Den 24/5-1707 er J.F. Fibiger fadder til Adolph Fibigers (en af “De 6 danske Violons) førstefødte søns dåb i Skt. Petri Kirke. Den 29/8-1708 døbes i Skt. Petri Kirke J.F. Fibigers tvillinger Christian Ulderich og Dorothea Sophia.


“De 6 danske Violons” underskrifter i 1712

I 1712, året efter den store pest, skriver alle “De 6 danske Violons” under på en ansøgning til kongen om forhøjelse af deres løn. Det blev imødekommet med fritagelse af Kopskat og Krigsstyr, dog med 20% fradrag i lønnen. I 1724 ansættes J.F. Fibiger som guitarmester for Prinsesse Charlotte Amalie og får løn som sådan til sin død d. 10/8-1738 med en årlig gage på 50 Rgd. I alt får han på årsbasis så 350 Rgd.
I 1728 efter den store brand blev der foretaget en folketælling i København, og da var der i Købmagerkvarteret Østergade 43 en ejendom med 48 beboere. En af dem var Mousr. Fibiar, fiolong, 1 mand, 1 kone, 1 barn, 1 tjenestepige. Ejendommen eksisterer ikke mere, men lå på nuværende Østergade matr. nr. 61= nr. 36, som ligger ved indgangen til Cityarkaden.
Den 22/4-1733 blev J.F. Fibigers datter Dorothea Sophia viet til Pastor Jacob Ulitz., som var præst nede i nærheden af Nakskov. Her tilbragte J.F. Fibiger og hans kone deres sidste år fra 1736 hvor Nathanael Diesel overtog stillingen som kgl. luttenist. Fibiger døde d. 10/8-1738 i Nakskov og boet fik udbetalt hans løn til og med dødsdagen.

Nathanael Diesel
(o. 1692-1745) er muligvis indvandret fra Tyskland. Den 8/8-1742 blev han gift med Christina Hürtel i Petri Kirke. Han blev ansat som “Luthanist” i Chr. VI’s kapel med en årsgage på 250 Rgd. fra den 19/5-1736 til sin død den 26/10-1745. Selv om Diesel to år efter sin ansættelse fik lønforhøjelse på 50 Rgd., havde han store økonomiske problemer. I de sidste måneder af sit liv udstedte han flere store vekselobligationer, og efter hans død fragik enken arv og gæld, idet det viste sig, at han skyldte mere end en årsløn væk.

De tre numre der tilsammen udgør Prinsesse Charlotte Amalies Nodesamling er: GKS 377 som består af 20 hæfter, NKS 110 består af 18 hæfter og GKS 1879 er en bog med basstemmer og enkelte 2. guitarstemmer. Sammenblandingen af hæfterne er tilfældig, for man kan dele musikken med guitar op i to nogenlunde lige store dele:

1) Diesel afdelingen er komponeret og arrangeret af Nathanael Diesel, består af 34 hæfter med musik for guitar solo, duetter for to guitarer, tyske salmer med guitar samt en italiensk arie med guitarakkompagnement.
Jeg har valgt ikke i første omgang at arbejde med Diesels manuskripter, for ved en gennemspilning af hele samlingen finder jeg at det musikalske niveau i Fibigers manuskripter er betydelig højere end i Diesels manuskripter.

2) Libro 1-5 med basbog indeholder suiter, enkelt satser og salmer med tysk tekst, alt sammen skrevet med samme hånd. De fem bøger, som kan downloades fra Det kgl. Bibliotek, er Libro 1-4: GKS 377 folio Fascikel 1-4 og Libro 5: NKS 110 folio Fascikel 6b. Til sammen indeholder de ca 345 sider guitartabulatur er alle indbundet i stift bind og flere af dem har Charlotte Amalies håndkolorerede monogram på den første side. Libro 1-5 korresponderer fuldstændig med basbogen GKS 1879, så der er en ubecifret basstemme til hver enkelt stykke og i enkelte tilfælde en 2. guitarstemme. De fleste basse følger guitarbassen, men der er også satser, hvor bassen spiller en mere selvstændig modstemme til guitaren. Kun fra Italien kender vi nogle enkelte satser for guitar med en basstemme (ca. 17 satser), og her har vi tilsammen 258 satser med en basstemme, 39 satser med 2. guitarstemme, 46 satser uden basstemme og 34 tyske salmer i alt 370 satser. Der er 25 satser hvor kun basstemmen eksisterer, da guitarstemmen er revet ud af stemmebogen. Der er mange enkeltstående satser men også mange suiter (Sonata) i alt 52 med mellem 3 til 6 satser.
Libro 1:Liggende A4 format og skåret til efter indbindingen. Stift læderbind med guld. Prinsesse Charlotte Amalies monogram på side 1.
Indhold: I alt 67 satser som alle har en basstemme i basbogen. Der er 6 suiter med tilsammen 37 satser og 30 enkeltstående satser.
Libro 2: A4 format på højkant. Stift farvet papbind.

Monogram på side 1:
Indhold: 79 satser. Der er en basstemme i basbogen til de første 73 satser, ingen basstemme til de sidste 6 satser. Der er 10 suiter med tilsammen 50 satser, 29 enkeltstående satser.
Libro 3: A4 format på højkant. Stift farvet papbind. Monogram på side 1. I alt 104 satser fordelt på 14 suiter og 28 enkeltstående satser. 25 satser, 6 suiter, har 2. guitarstemme i basbogen i stedet for en basstemme.
Libro 4: A4 format på højkant. Stift farvet papbind. Monogram på side 1.Side 3-20 indeholder 34 intabulerede salmer, s. 21 to salmer i en anden hånd, derefter er der skåret nogle sider ud, som har indeholdt 23 satser med basstemme i basbogen, derefter 14 blanke upaginerede sider, s. 22-29 indeholder 7 unummererede satser m. 2. guitar stemme i basbogen,s. 30 og ud 33 satser som er afskrevet i basbogen (eller omvendt). I alt 10 Sonataer
Libro 5: A4 format på højkant. Læderbind med guldtryk. Indeholder først 12 Suiter af Schikard i Fibigers hånd, suite 1 og 4 er med 2. guitar og resten er med en basstemme i basbogen. Anden halvdel af Libro 5 er nedskrevet af Diesel.
Basbog: Ca. a5 format vandret. Indbundet i stift farvet papbind.


Datering af bøgerne:
Vandmærket i Libro 1 har Fr. IV’s monogram:


Det er Wm. No. 84 i H.M. Fiskaa og O.K. Nordstrand: “Paper and watermarks in Norway and Denmark” 1978. Bogens datering er 1730 og papiret er fremstillet i Strandmøllen nord for Kbh.
Der er i bogen anvist en anden datering nemlig Secher’s datering som er 1709-10; 1712; 1728; 1730-32.
Jeg tror bøgerne er påbegyndt efter nodeindkøbet i 7.april 1728, for Libro ! indeholder arrangementer af 3 satser fra disse nyindkøbte noder. H.M. Fiskaa og O.K. Nordstrands datering er højest sansynlig korrekt.

Hvem nedskrev libro 1-5 m. basbog?:



Det er højest sandsynlig, at J.F. Fibiger har nedskrevet bøgerne:
1): De er nedskrevet af en guitarist, ellers ville der have været mange flere fejl i guitartabulaturene, og der er næsten ingen fejl. Fibiger var ansat som guitar- mester. Til gengæld er der en del flere fejl i basstemmerne.
2): Bøgerne er nedskrevet i et tidsrum, hvor Fibiger var lærer for Charlotte Amalie, nemlig efter 1730 (vandmærket i Libro 1 har Fr. IV’s monogram, som fortæller, at papiret er fremstillet i Strandmøllen nord for Kbh. i 1730) og inden Diesel blev ansat. Diesel har skrevet den sidste halvdel af Libro 5.
3): Bøgerne har tilhørt Charlotte Amalie, og Fibiger var lærer for Charlotte Amalie indtil Diesel overtog.
4): De er skrevet af en ved hoffet, da de indeholder musik fra hoffets node- samling.
5): Der er meget stor lighed mellem Fibigers underskrift på dokumentet fra
1712 (den øverste) og en sammenklipning af bogstaver fra basbogen, som til sammen udgør navnet Fibiger (den nederste):



Identificerede satser:
Der er en sammenhæng mellem hoffets nodesamling og Libro 1-5. Fibiger har sandsynligvis brugt noderne som forlæg til sine arrangementer. Han var en af “De 6 danske Violons” og har haft adgang til hoffets nodesamling.
Den. 7.april 1728 indkøbtes der til hoffet en nodesamling på 19 bøger. Der er en bog med motetter af Brosard, “Piessen de Clavesin” af d’Anglebert, “Music pour La Chasse” (jagtmusik med danske stednavne som titler), suiter, 8 skrevne bøger med en bas og skreven instrumentalmusik, 3 bøger med operaer i partitur, 2 bøger med dessu og bas med forskellige engelske danse og “de nyeste menuetter”.
I Libro 1 og 3 er der indtil nu fundet 4 satser fra forskellige Lully-operaer, som var i hoffets nodesamling:
Libro 1 nr. 10: Chaconne Galatee fra “Acis et Galatee” (LWV 73/32). Den findes også i d’Anglebers “Pieces de clavesin” arrangeret på nøjagtig samme måde sol guitararrangementet.
Libro 1 nr. 13: Choeur de Cybele fra “Atys” (LWV 53/38)
Libro 1 nr. 21: Passacaille Perseè fra “Perseè” (LWV 60/82)
Libro 3 nr. 12: La paix revient fra “Le Temple de la Paix” (LWV 69/33)

Libro 1 nr. 43-48: Dieupart: Sonata D-dur

I Libro 1 er der to jagt-suiter, som er arrangeret efter jagtmusikken med de danske stednavne:
Libro 1 nr. 25: La Chasse d’HirsHolm
nr. 26: Bouree
nr. 27: Menuet
nr. 28: La Chasse d’Jägersburg
nr. 29: Bouree
nr. 30: Menuet
Der er adskillige enkeltstående menuetter, og det er muligvis nogle af “de nyeste menuetter”.

Johann Christian Schickhardt stammer fra Braunschweig og rejste meget rundt i Europa. Han er mest kendt for sin musik for blokfløjte og har fået udgivet omkring 30 sæt sonater med 6 eller 12 i hver og har tilegnede mange af sine kompositioner til forskellige fyrster og kongelige personer. Den danske konge Frederik IV (1699-1730) fik i 1710 tilegnet “Seks Sonater for violin ell. obo og continuo op. 8”. Schickhardt kan have været i tjeneste hos Frederik IV eller mere sandsynligt søgt om tjeneste ved det danske hof.
Schickhardt har været tilknyttet Danmark i en periode omkring 1723, hvor han var ansat hos en dansk embedsmand Abraham Dreyer, som arbejdede både i Trondheim i Norge og i København. Dreyer har fået tilegnet op. 20/2. Abraham Dreyer er muligvis i familie med J.K. og D.F. Dreyer, som Schickhardt har tilegnet sit opus 16.


Johann Christian Schickhardt: Guitar Sonata nº12: Preludio/Allegro/Cantabile/Aria.
Kristian Buhl-Mortensen-Baroque guitar.
Monica Westheimer-Harpsichord.
Mogens Rasmussen-Viola da gamba.

Schickhardt’s 12 guitarsonater er det sidste Fibiger har skrevet i bog 5, hvor der på omslaget står: ”Suittes sur la Guittarre de Schickard”. Der er stor sandsynlighed for, at det er Johann Christian Schickhardt, der her er tale om. Fibiger har arrangeret de 12 suiter på nøjagtig samme måde, som han har arrangeret resten af samlingen. I nogle af suiter følger bassen ret tæt guitarens bas (Sonate 2, 6, 9, 10 og 11), i andre har bassen et mere selvstændig forløb som modstemme til guitaren (Sonate 3, 5, 7, 8 og 12). Suite 1 og 4 har ingen basstemme men en obligat 2. guitarstemme.
Schickhardt’s “12 Sonater for guitar” har ikke noget opus nr., og det er stadig uvist, om de også findes i andre versioner.



Guitarens stemning er vist på den første side i Libro III (side 3). Der er anvist de normale intervaller som en moderne guitars 5 første strenge uden at angive tonenavn og -højde. Tallene anviser i hvilken række følge strengene stemmes ved at gå fra streng til streng og stemme efter oktaven skiftevis ned og op. Først 3. streng derefter 5., 2., 4. og til sidst 1. streng.

Transkribtionen: De valgte tonearter er ikke de samme som forlæggene, der er valgt en toneart, som ligger godt på guitaren, ofte kan det være originaltonearten. Originalens overstemme ligger i guitarens overstemme, den han mange forsiringer og er ofte diminueret. Melodien går meget sjældent over 5. bånd og højest til 8. Hvis forelæggets melodi går højere end 5. bånd ligger guitarens melodi enten på samme tone eller drejer nedad eller lægges en oktav ned. Guitarens basstemme er mere eller mindre komplet. Der er enkelte tre-toners akkorder på de betonede taktslag.
Guitarstemmen er altså en og tostemmig med enkelte akkorder og uden mellemstemmer.
Basbogens basstemme følger forelæggets bas.

Lib. I-V afskrift?
Lib. I-V er måske skrevet af efter andre bøger, da der næsten ingen rettelser er, hvad der ville havde været, hvis det var originalarrangementet. Der er ikke nogen ændringer i ornamenteringen eller skrivemåden igennem bøgerne, og den bedste musik findes i de første bøger. Bøgerne er sikkert skrevet af efter Violonernes originale repertoire

Chaconne Galatee:
Et eksempel på en guitarsats, dens bas, første linie af forelæget og en moderne transkription.
Det er Libro 1 nr. 10: Chaconne Galatee fra Lully-operaen “Acis et Galatee” (LWV 73/32). Guitarstemmen indeholder forlægets melodi med 3-stemmige akkorder samt hele baslinien.












Guitarteknikken: Det er rendyrket lutteknik uden nogle af de specielle barokguitar-effekter så som rasquado og campanella. Der bruges kun tre fingre på højre hånd (tommel-, pege- og langefinger). Indskrevne legatobuer mellem to toner betyder, at det kun er den første tone der knipses med højre hånd, den anden tone spilles med venstre.

Ornamenter:


Et komma til højre for bogstavet: Trille fra oven.


Et kryds til højre for bogstavet: en trille fra neden





To toner skrevet sammen under en
bue med kun en nodes rytmeangivelse: Forslag enten fra oven eller fra neden.


Tre toner skrevet sammen under en bue
med kun en nodes rytmeangivelse:Dobbelt forslag (sleifer).


En streg på skrå gennem en akkord: Akkordbrydning.


Salmerne i Libro 4:
Libro 4 indeholder først 34 salmer i Fibigers hånd plus 2 salmer som er tilføjet senere i en anden uidentificeret håndskrift. Derefter er der nogle blanke sider samt nogle sider, der er revet ud af bogen, inden instrumentalmusikken starter. I basbogen kan man se titlerne på de satser der mangler samt basstemmerne. Der er sandsynligvis afsat plads først i bogen til salmerne, mens der er blevet skrevet instrumentalmusik bag i bogen.
Alle 34 salmer på nær en (nr. 4) står i Tøndersalmebogen. De findes også i andre salmebøger. I Charlotte Amalies bibliotek var der mange salmebøger, og hvis man kombinerer to af disse (“Auserlesenes Gesang Buch, Hamburg 1725” og “Graf Zintzendorffs Samlung geist. Lieder oder sogenante... Hernhuth 1731”, den sidste er tilegnet Charlotte Amalie) finder man alle 34 salmer.
Sammenhæng mellem Libro 4 og “Koralhåndskriftet”:
Det viser sig imidlertid, at nogle af salmerne findes i Schraders “Koralhåndskrift” Fascikel 5 i GKS 377 folio, nemlig numrene 6, 16 og 26-34. Numrene 26-33 er udvalgt efter “Koralhåndskriftet”, da de kommer i samme rækkefølge, som når man bladrer “Koralhåndskriftet” igennem fra begyndelsen til slut. De andre salmer 1-25 og 34 står i en tilfældig rækkefølge i forhold til alle de nævnte salmebøger og “Koralhåndskriftet”. Ved en nærmere granskning viser det sig også, at der er sat kryds netop ved salmerne 26-34 i “Koralhåndskriftet”. Guitarvertionerne af salmerne står ikke i samme tonearter som i “Koralhåndskriftet”, og basserne er heller ikke altid ens.


Jeg har sammen med nogle dygtige og inspirerende musikerkolleger indspillet 2 CD-er med musik fra J.F. Fibigers manuskribter:


Schickhardt:12 sonater for barokguitar og continuo
Kristian Buhl-Mortensen (barokguitar)/Monica Westheimer (cembalo)/
Mogens Rasmussen (gambe)/Viggo Mangor (theorbe/barokguitar)
Classico 167

Musik fra Fr. IV' hofkapel
Agnethe Christensen (sang)/Monica Westheimer (cembalo)/Kristian Buhl-Mortensen (barokguitar)/
Mogens Rasmussen (gambe/violone)/Viggo Mangor (theorbe)
Dacocd 473



Kristian Buhl-Mortensen fotograferet på Rosenborg med prinsesse
Sophie Hedevigs Tilke-guitar.

English version:

Music from the court chapel of Frederik IV:

Download the original tablature here: Libro 1-4: GKS 377 folio Fascikel 1-4 and Libro 5: NKS 110 folio Fascikel 6b. The bassbook: GKS 1879

Download the music from the Cd-en "Johann Christian Schickhardt: 12 Sonatas for Guitar"

Download Arrangementer for 1 og 2 barokguitarer af Frederik IV's guitarmester Johan Friedrich Fibiger

The Danish king Frederik IV (1699-1730) had as crown prince as early as the 1690s a music ensemble consisting of 6 young boys. They began as the "Shawm wind group" and were promoted to the title "The Crown Prince's Violons". In 1695 they were between the ages of 17 and 25. When Frederik IV became king in 1699, the "6 princely Violons", together with the royal musicians, formed the Chapel. The six musicians formed for many years a united group and came to be called "The 6 Danish Violons".
Johan Friederich Fibiger (ca. 1675-1738) was employed in 1698 as guitar maestro, at first for a period of three years and from 1703 as a permanent member of "The 6 Danish Violons".
Johan Friederich Fibiger was probably of German descent, the Fibiger family belonging to the German church St. Petri. J.F. Fibiger's twins, Christian Ulderich and Dorothea Sophia were christened here in 1708.
In 1724 J.F. Fibiger was entrusted the duty of teaching guitar to one of Frederik IVís two children, Princess Charlotte Amalie (1706-1782). The salary for this work was 50 Rgd. (Danish currency of the time) a year, which he was paid until his death. His basic salary as court musician was 300 Rgd. a year, bringing his annual income to 350 Rgd.

Another of Princess Charlotte Amalie's teachers was the churchman Johann Hermann Schrader (1684-1737), who taught Charlotte Amalie from 1713 to 1722. In 1731 Schrader published "Vollständiges Gesangbuch/in einer Sammlung ...", known as the "Tønder Hymn Book", which is one of the most important in the church history of Slesvig-Holstein. It formed part of the model for H.A. Brorsonís "Troens rare Klenodier" ("The treasures of faith") (1739), who also both took its texts as the basis of most of his translations and used the melodic specifications (Swan Songs). The Tønder Hymn Book had no accompanying melody book, but Princess Charlotte Amalie had a notebook with 220 hand-written melodies with figured bass that match the selected hymns in the hymn book. This notebook was possibly written by Schrader for Princess Charlotte Amalie's personal practice.
In 1728, Lorentz Hartmann, one of the most trusty members of "The 6 Danish Violons", presented the king with samples of a recently purchased music collection at a royal banquet at Frederiksberg Palace. It included 12-14 operas by Lully, "Instrumental Music pour la Chasse" with title references to 12 different Danish place names, several books with "Dessus (upper part) und Bas", various "English dances", "The newest Menuets" and much else.

J.F. Fibiger had access to this collection and the rest of the court's music. He used them as a basis for a number of arrangements that he made for guitar (in tablature) with a bass part, and furthermore arranged simple guitar duets and hymns in guitar tablature with bass. Beginning after Frederik IV's death in 1730, he wrote a total of five books with guitar tablature, with an accompanying bass book, that chronologically match the guitar books perfectly. In all, they contain 255 pieces for guitar with a bass part, 37 pieces with a second guitar part and 34 hymns in guitar tablature. There are many single pieces but also 42 suites (Sonata) with between three and six movements.

While most of the court's music collection has been lost in fires at Christiansborg, Fibigerís manuscripts have survived, thanks to Princess Charlotte Amalie's keeping them at Charlottenlund Castle together with, for example, Disel's manuscripts and Schrader's chorale book, until they came to The Royal Library in Copenhagen where they together today constitute "Princess Charlotte Amalieís Music Collection".

In 1733, J.F. Fibiger's daughter Dorothea Sophia was married to the Rev. Jacob Ulitz, who was a vicar near Nakskov. J.F. Fibiger and his wife spent their last years here after Fibiger in 1736 retired on full salary. Nathanael Diesel (ca. 1692-1745) took over Fibiger's position as both royal lutenist and guitar teacher for Princess Charlotte Amalie. Fibiger died on August 10th 1738 in Nakskov, having received his salary until his death.

Through Fibigerís manuscripts, music has been handed down that has otherwise been lost in its original version, such as the hunt music "La Chasse d'Jägersburg" (Jægersborg) and "La Chasse d'HirshHolm" (Hørsholm). Jægersborg and Hørsholm are nowadays suburbs of Copenhagen. The manuscripts contain a great deal of information about what was played at the court at that time, for example music by Dieupart . There is a selection of the most well-loved and used hymns, some of which have been chosen from Schrader's hand-written chorales, and arrangements of music we already knew were in the courtís music collection, for example operas by Lully .
Johann Christian Schickhardt originates from Braunschweig and travelled extensively in Europe. He is mostly known for his music for recorder and about 30 sets of sonatas with 6 or 12 in each have been published. Many of his compositions were dedicated to various princes and royal persons. "Six sonatas for violin or oboe and continuo, op. 8" was dedicated in 1710 to the Danish king Frederik IV. Schickhardt may have been in the service of Frederik IV, or more probably, sought a position at the Danish court. Schickhardt had links with Denmark in a period around 1723, when he was employed by a Danish official Abraham Dreyer, who worked both in Trondheim, Norway, and in Copenhagen. To him, Schickhardt dedicated op. 20/2. Abraham Dreyer was possibly related to J.K. and D.F. Dreyer, to whom op. 16 was dedicated. Schickhardt's "12 sonatas foe guitar" has no number, and is not known whether other versions exist.

Kristian Buhl-Mortensen
kribm@halsnaes.dk

2 CDs with guitarmusic from the17. century Denmark:


Johann Christian Schickhardt: "12 Sonatas for Guitar"
Kristian Buhl Mortensen (baroque guitar), Monica Westheimer (harpsichord), Viggo Mangor (theorbo & baroque guitar) og Mogens Rasmussen (viola da gamba).
Record-company:
Classico



"Music from the Court of Frederik IV's"
Agnethe Christensen (mezzo-soprano), Kristian Buhl Mortensen (baroque guitar), Monica Westheimer (harpsichord), Viggo Mangor (theorbo & baroque guitar) og Mogens Rasmussen (viola da gamba).
Record-company:
Dacocd