Forside



Kristian Buhl-Mortensen  guitar lut barokguitar


Dette site skal fortælle lidt om, hvad jeg har bedrevet som aktiv musiker med min guitar, lut og barokguitar og som musikpædagog.

Jeg vil gerne vise og dele nogle af de mange ting, jeg har lavet igennem tiden. Der er en omtale af BUHL’s Guitarbøger, som jeg har lavet til mine elever i musikskolen, og fået udgivet på Musikskolernes Forlag, og der er en oversigt over de Cd’er jeg har været med til at lave. Desuden er der en omtale af mit arbejde med Prinsesse Charlotte Amalies nodesamling, samt en liste over nogle af de mange arrangementer jeg har lavet gennem tiden, som frit kan downloades.

 

Jeg kan med tilfredshed se tilbage på en lang og meget varieret karriere, hvor den klassiske guitar, renæssancelutten og barokguitaren har stået i centrum. Jeg har været med i mange forskellige forestillinger på Det Kgl. Teater (over 900 opførelser), lavet radioudsendelser, spillet mange gange med Radiosymfoniorkesteret og medvirket ved mange kirke- og kammerkoncerter over hele landet og ude i den store verden.

Jeg har været fast medlem af flere forskellige kammerensembler som Consortium Hafniense, Den danske Guitartrio, Aurora, Københavns Serenadetrio, Luna Extended, og akkompagnatør for flere sangsolister.

Jeg har undervist på fuld tid i Halsnæs Musikskole i guitar i 23 år, og i 37 år har jeg været timelærer på Det kgl. danske Musikkonservatorium.


Email: k (snabel a) buhl-mortensen (dot) dk


Opdateret 29/11 2019


Biography

For more than 40 years I have worked as a chamber musician, accompanist and soloist on the guitar, baroque guitar and lute. In that time I have recorded many CD's, made many radio broadcasts, participated in various performances at the Royal Theatre and have given numerous concerts throughout Denmark and abroad.

I have written a coursebook for guitar have been a teacher at Halsnæs Music School and at The Royal Danish Academy of Music in Copenhagen.

I have been a member of several different chamber music ensembles.

mail: k (at sign) buhl-mortensen (dot) dk